Uge 46

Tjara red som en drøm i dag. Jeg sidder i skrivende stund og smiler helt om i nakken.

Uge 45

Tjara stak af med Rebecca i går, lørdag. De var på hygge-skridttur som så mange gange før. Også denne gang uden sadel. Pludselig, tilsyneladende uden grund, satte Tjara i galop ned ad villavejen væk fra Ponygården. Hun slingrede afsted uden øje for bilerne og uden af kunne stoppes. Først oppe i krydset ud mod en større villavej fik Rebecca stoppet hende. Rebecca var noget rystet. Især fordi der ikke var noget som Tjara var blevet bange for. Heldigvis var det en kontrolleret galop. Men Tjara reagerede ikke på biddet. Først op med hovedet, så ned mellem forbenene. Da Rebecca havde sundet sig, red hun dog videre på sin tur, selvom en forbipasserende tilbød at trække hende tilbage. Tjara har aldrig før lavet den slags numre i fri natur. Hvorfor mon nu? Mon hun er vinterkuldret? Det er selvfølgelig hvad heste kan finde på. Har hun gjort sådan med dig, Henriette?

Godt det ikke var mig, der red på hende! Jeg har med succes opbygget så stramme inderlårsmuskler af at klamre mig til diverse heste i 5 år (uden at strække ud), at jeg har scoret mig en permanent overbelastning med konstante muskelsmerter i inderlår/lysken. Så jeg sidder helt vildt dårligt, nærmest krampagtigt lige nu på grund af smerten. Jeg ville være drysset af under de omstændigheder. Jeg overvejer at gå til en fysioterapeut.

Til gengæld er Tjara blid som et lam, når hun skal til og fra ridehal/fold. Hun okser ikke længere afsted, men går behersket og hygger ved siden af os. Hun ved nu hvor hun skal hen og at hun kommer ud i det fri.