Uge 24 Midsommer og fire nye sko

Nu har Tjara snart boet på Mosegården i to måneder. Det skulle nu forestille at være sommer. Derfor har Tjara fået fire nye sko. Bagskoene er nærmest platausko - dobbelt så tykke som forskoene som er de sædvanlige. Så nu er der ingen sko-mæssig hindring for tølt.

Tjara skal lige vænne sig til skoene, så vi har kun skridtet i går og i dag. Vi har gået over cavalettis, så hun får løftet bagbenene, som hun lige skal vænne sig til at løfte lidt mere. Udover tølten skal skoene også medvirke til at det ikke generer Tjara at gå på grusstierne. Jeg tror hun var lidt øm - gik lidt i knæ engang imellem, hvis man kan sige knæ om bagbenene.

Vi har skiftet fuldfoder til Icelandic Power for at få lidt huld på damen. Nu er hun fin igen. Hun var lige blevet en kende for mager, men hun bruger også mere energi. Derudover hedder det hø ad libitum som kompensation for jordfolden samt opblødte roepiller garneret med gulerødder.

Tjara er på jordfold sammen med Anton, som ikke må blive for tyk. Selv om folden ikke er så stor, trives de to heste fint med hinanden og står og nusser hinanden. Forleden slog Anton en prut, som lød som et tordenskrald lige op i hovedet på Tjara, som blev temmelig rystet, hvorefter han tog sig en lur i et hjørne af folden. En rigtig mand!

Der bliver passet godt på Tjara på Mosegården. De synes hun er så sød og fin. Og det er lige hvad hun er. Svend Aage udvider jordfolden en smule hele tiden, så der er lidt græs at guffe i, men ikke for meget. Den omsorg mærkede vi ikke meget til på Ponygården.

I det hele taget har vi ikke savnet Ponygården. Tjara virker også mere afslappet. Hun kan nu rides med så let en tøjle, at det er helt utroligt. Med helt let hånd skal der bare støttes op både ved tilbagetrædninger, schenkelvigninger - og i det hele taget. Det er en fryd. Et 'drrrehhh' med tungen og Tjara stopper op så brat at man selv hænger ud over halsen på hende. Hun er blevet meget lydig på det område også.

I det hele taget er det fryd og gammen. Der er ingen sommereksem, Tjara er i god form og jeg får det bedre og bedre i mine hofter. Og så alligevel..... Vi fik en forskrækkelse, eller en reminder da Tjara var til Sommergames i Sondrup. Her var hun på græsfold en times tid med de andre islændere. Dagen efter var der puls i alle fire ben og varme hove. Vi red hende alligevel på små skridtture for at få gang i kredsløbet. Nu er der ingenting og hovene er fine. Men det fortalte os lige at træerne trods alt ikke vokser ind i himlen, og at vi har en hest, som hele sin levetid skal have særlige hensyn. Men når vi tager dem, og det er ikke så vanskeligt, så har vi fået os en rigtig fin og dejlig hest.