Uge 16 Tøltekursus igen

I dag har vi været på tøltekursus i Ørting. Igen. Tjara var pænt tændt på omgivelserne. Vrinskede efter hestene udenfor hallen og var opmærksom på den mindste lyd.

Opvarmningen gik fint, da hun havde fundet ud af hvor hun befandt sig. Men anderledes modvillig var hun, da hun skulle til at lave noget. Øvelsen gik på at få hovedet ned med et let konstant træk i tøjlen med hænderne så langt nede som muligt - helst helt nede ved egne lår. Når Tjara giver efter for trækket og trækket løsner sig, må man endelig ikke trække med. Biddet skal løsne sig og hænderne skal blive hvor de var. Det er her hun forstår, at det er rart at komme ned med hovedet. Man må ikke "file" hovedet ned med skiftevis træk i den ene og den anden side af tøjlen, som nogle gør. Rolig hånd.

Øvelsen er lykkedes når der ikke er træk på biddet og punktet på halsen ca. 10 cm bag ørerne er det højeste punkt. Formålet er at hesten løfter ryggen, så hun slapper bedre af og at hun med tiden får lettere ved at trække bagparten mere ind under sig, som hun skal hvis hun skal tølte.

Øvelserne gennemføres i skridt. Når Tjara har fundet meningen med det hele, kan man gå over til trav på samme måde. Ind imellem skal hun have lov til at trave (ikke kun trave af) helt uden træk på biddet. Vi skal være tålmodige. 1000 gange er minimum før det er blevet indlært.

Når Tjara står stille er hun faktisk rigtig god til at få hovedet ned i den ønskede position. Så hun er ikke for stiv eller ukomfortabel i den stilling.

Vi skal stadig øve volterne og de halve parader, hvor vi lige giver et let klem med lårene/knæene før vi laver den halve parade, så Tjara er med på hvad der sker.

Jeg tog det ekstra næsebånd af Tjara for at give hende mere frihed når vi er indenfor og hun ikke løbe så langt væk. Her blev det tydeligt hvorfor vi fandt det relevant at hun havde det på. Hun løfter simpelthen tungen hen over biddet. Vi lånte så et tungebid. Et tungebid passer godt i en lille islændermund og det giver god plads til tungen. Hesten kan åbne munden, men kan ikke smække tungen hen over biddet. Så sådan et bestiller jeg. Når hun er vænnet af med den unode, kan vi vende tilbage til det tredelte bid hun har nu. Jeg kan lide tanken om at hun ikke er snørret til, har max. frihed, men vi stadig har kontrol.

Jeg ved ikke hvem der svedte mest - Tjara eller mig. Hun - Tjara!!! - er en dame med vilje og mening. Det er dejligt, men det giver ømme inderlår og sved på panden. Hun kan blive bedre til respons på schenklerne. Hun skal også udfordres lidt, det er hun kvik nok til.

Til almindelig orientering skal vi have kigget på Tjaras tænder, bare et servicetjek, og der er bestilt smed til sidst i denne måned.