Uge 35 Så fik vi ordnet bisserne

Den faste læser har fulgt med i udfordringen med at stoppe Tjara, når hun har trykket speederen i bund ude i det fri. Alle mulige bid er foreslået, incl. slet ikke noget bid. Nu har Tjara i mellemtiden haft besøg af "Rasp Ole". Ole skulle ud til Bent og Lenes heste i Søvind, så jeg kunne lokke ham til Horsens for bare én hest, noget der ellers nærmest er umuligt. Googler man Ole, kan man se, at han har et islænderstutteri i Mårslet, hvor der også er hestesvømning og genoptræning af heste. Manden skulle være nærmest guru indenfor islænder-verdenen. Han er også halvt islænding selv, så kan man næsten ikke nå højere i de kredse, med mindre man er fuldblods islænding og indehaver af de islandske sagaer i originaludgaven.

Men altså, Rasp Ole kom forbi. Han satte grime med mundskinne på Tjara, så hun gabte så højt hun kunne, uden at kunne sætte tænderne i Oles arm - som iøvrigt forsvandt langt ned i halsen på hende. Tjara var ikke bundet. Hun stod i vandspiltovet og vendte det hvide ud afd øjnene, men stod ellers forbavsende roligt. Oles remedier kunne lamme enhver med bare en smule tandlægeskræk. At få med grovfilen er det rette udtryk til at beskrive situationen. Men ikke desto mindre var det at gøre Tjara en tjeneste. Hun havde MANGE tandspidser, sagde Ole.

Tandspidserne kan have betydning for at Tjara har værget sig mod biddet. Det har simpelthen gjort ondt. Ole siger, at vi kan forvente en helt anden hest nu. Så spændt var jeg, da jeg dagen efter red en tur. Der var dog ikke den helt store ændring. Så fik jeg at vide, at der vil gå en god uges tid, inden Tjara har fundet ud af at det ikke gør ondt mere - at hun ikke behøver alle sine krumspring. Det glæder vi os til. Vi skal ride uden martingal for at hun kan aflære sit forsvar og modstand mod biddet, så hun kan finde ud af at det er ufarligt og ikke forbundet med smerte længere.

Hvor længe der er siden at Tjara har fået rapset tænder, vides ikke. Men Ole er bestilt igen til næste år.