Uge 19 Optur!

Hvordan ser en glad hest ud?

Mit bud:
Den løber nogle lange ture på den store fold sammen med sin flok.
Den har hestevenner at nusse og som nusser den.
Den går på oppe på spidsen af hovene af bare iver når den ved den skal på tur.
Den hilser på én når man kommer i stalden.
Den kommer hen og siger hej når den går på folden
Den er afslappet og afbalanceret.
Dens pels skinner.
Den er slank og trimmet.
Den er vågen, nysgerrig og interesseret.
Den er Tjara.

Tjara er nu blevet optaget i flokken. Hendes liv har ændret sig fra at være 'Persona non grata' på Ponygården til at være staldens Darling på Mosegården.

Roserne vælter ned over hende: "Hvor er hun smuk. Sikke en gang. Hvor velproportioneret. Sikke et dejligt sind og væsen hun har. Hvor er hun dog sød og charmerende."

Tjara har mange timer på fold hver dag. Der er ikke skyggen af varme hove eller andre tegn på at hun ikke kan tåle græsset. Der er nu heller ikke meget græs lige nu. Flokken går stadig på vinterfolden. Jeg kan bruge timer på at se hende løbe og lege med de andre heste på folden. Nu får hun dobbelt motion. Den meget kuperede fold giver Tjara gode muskler og lange løbeture når det passer hende. Det er med til at give god omsætning i kroppen.

Der er hø ad libitum, så Tjara er sluppet af med halm-vommen. Nu æder hun hø i stedet. Og hun skider helt vildt meget. Tjara har altid været meget renlig i sin boks. Hun har haft et skide- og tisse hjørne. Det har hun stadig, men nu skal hun ikke bare vende røven mod 'skidehjørnet', hun skal gå derover for at skide. Hun har sig en hel balsal. Vi kan se på halmen at hun ligger ned om natten.

Jeg kan spørge mig selv om hvorfor vi ikke har flyttet hende på Mosegården for længe siden. Men jeg tror at tiden på Ponygården med den stramme struktur har været godt for os alle sammen, set i lyset af Tjaras tilstand da vi overtog hende for to år siden. Rammerne på Ponygården gjorde det muligt at få Tjara på diæt så hun kunne tabe de 30 kilo, som var så vigtige at komme af med. Hallen har gjort at vi kunne ride hende året rundt uanset vejret og dermed holde gang i benene, og sidst men ikke mindst kunne vi kontrollere hendes græs-indtag meget nøje.

Nu er der stabilitet. Tjara er på toppen. Vi kan alle ride hende hvor som helst. Hun er super stabil.

Et eksempel: Niels red sammen med Rebecca, som red på Djasni. De red ned mod Søvind og hen over en lille træbro, som var ca. 1½ meter bred. Djasni ville ikke over. Tjara gik bare. Jeg ved fra Henriette, at det har Tjara altid bare gjort. Men hun har ikke været på træbroer i årevis. Mens Tjara stod ude midt på broen var der en eller anden lige i nærheden som startede en motorsav. Tjara vippede bare lidt med det ene øre. Det var eneste reaktion på det!

Jeg red lidt på bane fredag. Var lidt stiv i benene, men kom hurtigt ned i sadlen. Besluttede så at ride alene op til Djasni og Rebecca i Tyrrestrup om lørdagen. Er lidt stiv i bækkenet i dag, men har ikke nævneværdige smerter. Derfor valgte jeg også at ride lidt i dag, søndag. Kunne for første gang i to år mærke mine sædeknogler i sadlen. Og selv om Tjara hoppede frisk rundt, sad jeg fast. Sikke en forskel det gør at kunne komme ordentligt ned i sadlen. Glæder mig til igen at kunne ride uden at ligne en ulykke. Og have følelsen af at sidde i sadlen og ikke på sadlen.

I morgen har Niels ride-dag. Han har fået lyst til at ride nu hvor der er fri adgang til naturen. Mens jeg var i Holland red han og Tjara en tur på ca. ti kilometer sammen med Rebecca og Djasni og Bent og hest??. De havde en fest. Området derude giver så mange muligheder.