Uge 23

I går var vi igen på tur. Denne gang har vi udvidet vores territorium til også at gælde Haldrup. Jeg havde lejet Tøsen, en roooolig fjordhest, så vi kunne ride sammen, Rebecca og jeg. Med på turen var Dorte på Oluf.

Den første del af turen gik langs hovedvejen, som heldigvis har en cykelsti. Derefter red vi gennem Haldrup by, hvor eneste udfordring var da bussen overhalede. Vi havde hverken hørt eller set den. Heldigvis tog chaufføren hensyn til os. Der var ingen reaktion fra hestene. Videre drog vi ud langs bugtede veje og gennem skovstykket mellem Blirup og Meldrup, som er kendt område for hestene. Der på skovstien fik vi os en rask trav og en galop. Det er så længe siden jeg har galopperet et længere stykke, at jeg følte jeg befandt mig mere over sadlen end i sadlen. Uskønt må det have set ud, men dejligt var det.

Tjara var som altid førerhoppen. Hun lægger an til overhaling straks nogen går forbi, hvilket kun sker fordi hun selv stopper op for en mundfuld græs. Selvfølgelig var der også pitstop så øko-scooterne kunne få fyldt lidt på tanken.

Der er succes på folden. Tjara og Lucas (hvid vallak) går fint sammen. De markede lige deres territorium, som det er naturligt. Det tog ca 10 sekunder, så var den ged barberet. De har gået sammen en uge nu uden problemer. Så nu har Tjara endelig fået en foldkammerat, som hun kan have noget hesteliv med. Tjara har gået på græsfolden en uges tid, dog maks. to timer ad gangen, mens vi nøje kontrollerer om hun viser tegn på at hun ikke kan tåle det. Det gør hun heldigvis ikke. Det er vist også et stort ord at kalde græsfolden for en græsfold - til vores held. Hvis vi kan minimere muslingefolden til den måned hvor forårsgræsset er "farligst", er det til at holde ud. Selv om vi lægger hø ud i bundter, som Tjara skal lede efter, er det en kedelig affære at gå der på muslingefolden alene når man nu er et flokdyr.

Torsdag og fredag red Tjara og jeg tur alene. Tjara er noget mere på mærkerne, når der ikke er andre heste med. Når der yderligere er en frisk vind, giver det mere energi. Nå vi ikke får undervisning, Tjara og jeg, keder vi os på banen efter en halv time. så skal der ske noget mere. Så efter turen red vi ned på springbanen. naboen havde gang i at kløve træ. En ny uvant lyd. Jeg benyttede lejligheden til at øve mig i at slappe af og være rooooolig, selv om hesten ikke er det. Rigtig godt at øve på en indhegnet bane. Det kan man snart få brug for ude i det virkelige liv. Der gik kun ganske kort tid, så havde Tjara vænnet sig til den nye lyd og øvelsen forbi. Nu var det langt mere interessant at nå hen til græsset lang kanterne på banen, end at ride rundt mellem springene med mig. Næste øvelse går så på at ignorere lækkert græs når man bliver bedt om det. Det kommer vi nok til at øve igen og igen. Naturen er én stor buffet - og når man nu er så madglad!!