Udbryderdronning til genoptræning

To måneder, hvor Tjara ikke har arbejdet, har sat sine spor på hendes sideben. Derfor er damen sat på kur. Og det er så meget nemmere at sætte andre på kur end sig selv!

Men Tjara er en madglad dame. På den måde passer hun fint ind i familien. Og madglad rimer ikke på kur. I sidste uge skete der det, at en eller anden (ikke mig!!) havde glemt at lukke ordentligt ind til Tjaras boks. Nu er Tjara jo ikke dum. Hun ved hvordan man kommer ud og hun ved hvor de eftertragtede lækkerier står.

Så i ly af mørket gik Tjara ud og tog for sig af retterne. Hun åd - sådan i omtrentelige mængder - følgende: 17 hestes morgenmad, mindst 10 rugbrød, hø i rigelige mængder og flere kilo kraftfoder, herunder store mængder hvede. Hun havde simpelthen ryddet reolen - eller bordet om man vil.

Vi forestiller os hvordan natten er gået for de øvrige heste, som bare har måttet se til at der blev gnasket igennem i deres mad!?

Om morgenen stod synderen med hængende hovede og særdeles opspilet vom. Hun havde i den grad forædt sig. Og er der noget hun ikke kan tåle, så er det netop det. Kunne hun brække sig, havde hun gjort det.

Omkring hende lå nattens rester. Spandene til maden var spredt ud på gulvet. Man ringede til os fra Mosegården. Niels og jeg var på vej  til Århus (undskyld - Aahus). Så vi vendte kareten og kørte til Mosegården for at besigtige skaderne.

Efter den almindelige oprydning sadlede Rebecca Tjara op og red en lang tur i slow motion. Vi blev enige om, at der skulle gang i tarmbevægelserne og omsætningen. Da jeg kom på arbejde ringede jeg alligevel til dyrlæge Mads, for sådan liiige at høre hvordan vi håndterede situationen bedst. Da Mads hørte om de madmængder, som Tjara havde sat til livs, smed han alt hvad han havde i hænderne og kørte til Mosegården. "Hun bliver forfangen hvis vi ikke gør noget nu!", sagde han.

Tjara fik en kur bestående af kul (?), amerikansk olie og et antiinflammatorisk middel. Så var der for alvor dømt kur! Ingen mad undtagen hø i fire dage - så kan hun lære det! Ingen fold. Intet græs. Masser af ridning.

Nu er hestekuren overstået. Der er igen kommet morgenmad på menuen og tid på for-folden, hvor der ikke er græs. Vi (hun) slap med varme hove, opspilet mave og sikkert lidt maveonde - samt en dyrlægeregning, som i skrivende stund er på et ukendt beløb.

Nu skulle man tro, at Tjara var temmelig krudtet efter alt det kraftfoder. Men hun var nærmest tværtimod. Jeg tror, at hun havde lidt ondt i maven. Det ville ikke undre. Her på fjerdedagen efter ædeglidet går hun igen frisk frem. Humøret fejler ikke noget. I søndags fik hun den første tur, op ad den dejlige skrænt, i flere måneder. Jeg har sjældent set hende løbe så stærkt. Godt det var Rebecca og ikke mig, der sad på hendes ryg.

I forhold til genoptræningsplanen, så blev den noget forpurret af æderiet. Vi er gået langsomt i gang igen. Først ti minutters skridt, så femten minutters skridt osv. Så lidt blandet skridt og trav. Ingen halten men Tjara bliver hurtigt træt i forparten og synker ligesom lidt i knæ. Nu er vi oppe på 30 minutters ridning i alle gangarter samt volter, tilbagetrædinger og schenkelvigninger. Faktisk lavede Tjara inden forspisningen nogle smukke versader! Hun var hurtigt tilbage på sporet - sådan opdragelsesmæssigt - efter to måneder uden læder på ryggen. Det er da meget godt gået af en hest, som i særdeleshed er hjemme i egen pels.