I fredags var Marianne og jeg sammen om at longere Tjara omme på springbanen. Det gik rigtig fint, selv om Tjara sendte "hvad skal det til for" blikke - "og er vi færdige nu, så jeg kan komme over til det lækre græs" blikke. Marianne har læst noget om horsemanship, og er begyndt at bruge principperne når Tjara går i trækketov. Tjara er sin egen, men også lærenem. Det ser ud til at virke.
Tjara på besøg hjemme. Hun banker selv på med mulen på den lille rude i døren til bryggerset, for der findes lækre æbler og gulerødder bag den dør!
Vedrørende foldene på rideskolen så er planen at dele hestene op i grupper på fem. Grupperne får hver tildelt en fold, som de kan disponere over. Kunsten er at finde fire andre heste, som Tjara kan gå sammen med. Der er en flok på fire, som er villige til at prøve det af. Tjara har ellers fået et dårligt rygte efter hun bankede Oluf. Man glemmer bare at Oluf bed og hun forsvarede sig. Mange hestefolk ved meget lidt om hestes flokmentalitet.
I går prøvede vi af med de fire samlet for første gang. Vi har prøvet én til én med de fire. Og det gik rigtig fint. Men at lukke Tjara ind til alle fire på én gang, var tilsyneladende for meget. Vi stod og så på. Det så fredeligt og fint ud. De gumlede og Tjara rullede sig. To timer senere blev jeg ringet op. En af pigerne havde trukket Tjara ind. Hun sparkede. Om Tjara er blevet drillet. om det er én af hestene eller hele flokken der ikke trives sammen, vides ikke. Heldigvis har de voksne ejere mere is i maven end småpigerne, som nu har fået cementeret deres opfattelse af Tjara. "Vi prøver bare igen", siger Bjarne, "Selvfølgelig kan de lære det". Det håber de holder fast ved. Det tager typisk et par dage før en flok har fundet en ny rangorden.
Men hele episoden gjorde mig trist, for jeg er i forvejen træt at tøse-regimet på rideskolen. Det gør mig også træt at vide, at vi ikke har andre muligheder. Tjara kan ikke gå i løsdrift på en tilfældig mark udenfor Horsens. Så det skal jo gå - tøser eller ej.
Et lyspunkt i dagen var, da Rebecca ringede hjem og sagde, at der lå en gave til mig nede på Ponygården. Den var fra Marianne. En bog om horsemanship. Tak Marianne! Det lunede på en trist dag. Jeg er gået i gang med at læse om alle de spændende principper og øvelser. Øvelser fra jorden er et kærkomment supplement nu hvor jeg skal skåne mine rideben.
Apropos rideben så er jeg begyndt at ride igen. Mest i skridt. Derfor er det ture ud der trækker mest. Hvem gider skridte rundt på en bane i længere tid? Forleden havde Tjara og jeg taget en tur til Gunnar gennem villakvarteret. Tilbage i tunnelen under Oddervej, skrabte min ridehjelm mod en af lamperne. Lyden gjorde Tjara så forskrækket, at hun galopperede ud gennem tunnelen. Så der fik jeg min galop. Ufrivilligt. Og faktisk nåede jeg at tænke åh åh! men blev ikke selv hylet ud af den og fik ikke pulsen op. Ude i lyset fik jeg beroliget Tjara og fik hende overbevist om at vi godt kunne gå videre. Vi er gået gennem de tunneler masser af gange uden problemer. Nu ved vi at vi skal dukke os lidt.
Ellers er det den gode tid vi har taget hul på. Er der noget skønnere end en forårsaften på hesteryg?
Tillykke Tjara. Du er en dejlig hest.
