mandag den 6. juli 2009

uge 28 Sommerferie

I denne uge er det Tjara og mig. En hel uge til sommerhygge. Rebecca er i sommerhus med veninderne og Sebastian arbejder i Farmland.

Vi lagde ud med en tur til Blirup. Anne stod og striglede sin nye hest. Hun var straks med på idéen om en tur. Hun kender selv sagt ikke sin hest så godt endnu, så hun vidste ikke hvor trafiksikker han er. Men det er Tjara, så hun fik tjansen at være støttepædagog. Tjara lagde ellers ud med en gang hoppen og dansen, der krævede et par volter. Men jeg kender hende nu. jeg ved det er ren ivrighed som går over når vi har går den første halve klilometer.

Turen gik upåklageligt fra begge hestes side. Men vi mødte heller ingen traktorer og "Brian'er" på turen. Selv over Oddervej, stod Tjara pænt og ventede på at der blev fri bane. Det er ellers ikke en spidskompetence hun har.

Vejret var lige slået om fra de seneste dages 30 grader. Der har vi forsøgt at ride så tidligt om morgenen. Alligevel har der været 24 graders lummerhede, så både vi og Tjara var dyngvåde efter 20 minutter. Så vi har holdt lav profil. Men vi springer ikke ridningen over, for Tjara har tendens til sommervom, og det skal holdes nede med motion. Dejligt var vejromslaget - en stille støvregn, som vi alle nød. Da vi nåede stalden begyndte regnen for alvor. Men det var en dejlig varm sommerregn. Jeg satte Tjara på fold, så hun kunnne nyde den. Og det gjorde hun lige indtil det begyndte at tordne. Tjara var ligeglad, men jeg synes ikke hun skulle gå alene på det store flade foldareal i tordenvejr. Måske pyldret, men det gav sjælefred. De andre heste går på et foldareal længere væk og Tjaras foldkammerat, Lucas er taget på sommerferie et eller andet sted.

Det skal Tjara også. På mandag skal hun ud til en flok andre islændere. Det er her Tjara skal have sit nye chokoladefarvede mittedækken på - hele ugen, så hun er lige så fin og lækker i man, hale og skind, som hun er nu, hvor der endnu ikke er tegn på sommereksem.

I morgen bliver det vist et møgvejr. Vi skal have tømt Tjaras boks, som skal have den årlige højtryksspuling. Jeg tror vi rider i hallen.