Tjara havde kolik i går. Heldigvis er der mennesker omkring hende hele tiden, så det blev hurtigt opdaget, at hun lå og rullede sig i boksen. Man var allerede begyndt at holde hende på benene i hallen da jeg efter en telefonopringning kom pilende derned. Årh, hun havde det skidt, den stakkels hest. Hun ville helst ligge. Hun skrævede på bagbenene og haltede på det ene bagben af bare smerte. Vi måtte pirke til hende med pisken for at holde hende gående til dyrlægen kom. Det var næsten ikke til at holde ud. Efter to timer kom dyrlægen. Det skal siges, at der gik en time før jeg ringede, før jeg indså, at dette ikke ville gå over af sig selv.
Med den store dyrlægehandske blev det undersøgt, at tarmene lå rigtigt. At der var luft og en anelse forstoppelse. Det blev undersøgt, om der var sand i tarmene. Det var der heldigvis ikke. Hun havde heller ikke ædt for meget halm. Så det korte af det lange er, at vi ikke ved hvorfor hun havde så ondt i maven. Men da Tjara fik en smertestillende sprøjte, kunne man bare se hvor hun slappede af. Hele hendes udtryk ændrede sig fra det forpinte til det sløve.
I dag er Tjara rideklar igen. Sebastian og jeg tager ned og rider og muger ud. Tjara har fået olie, så mon ikke boksen trænger?
Jeg har prøvet en anden sadel på Tjara. Den hun har er slidt, og den dingler rundt på hende. før var det fordi hun var for tyk. Nu er hun trimmet og lækker, så nu er hun for slank til den gamle sadel, som ligger helt nede på rygge af hende. Sadlen er også for bred til mig og min ømme lysken, som jeg vist har omtalt. Den sadel jeg prøvede, er en kunststofsadel, som ikke er glat. Det betyder at jeg kan spare mine ben, når hun pludselig trækker ind mod midten og ikke skal skræve så meget over sadlen. Faktisk lykkedes det mig at få Tjara i galop. Ungerne kan godt ride med den gamle sadel. De har også en væsentlig bedre balance end jeg.
Det var Mökkurs sadel, jeg prøvede. Mökkur er en vallak af ubestemmelig race, men med noget islænder i. Da jeg lagde Mökkurs sadel på Tjara bed hun ud efter mig. Den lugtede sikkert farligt.
To minutter senere havde hun vænnet sig til det. Det er jo ikke noget hys over Tjara.
Nu går opgaven bare på at finde penge og den rette sadel. Men kommer tid kommer råd.
tirsdag den 2. december 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)