Uge 43

Nye sko

Tjaradyret har fået nye sko på i dag.

Tjaras "gamle" smed har været der mens jeg var på arbejde.

Smeden var begejstret: "Naarrjjj, hvor er hun flot, og hvor stod hun pænt. Sikke en pels! Hun må have et godt hesteliv."

Det glæder mig. Mest fordi Tjara skal have det godt, men også fordi jeg i virkeligheden er en glad amatør udi hestepasningens kunst.

Tjara har fået islændersko på, hvad det end vil sige. Jeg kan godt se de er anderledes end de andre - sorte for eksempel, men der hører kendskabet også op. I aften tager vi en trækketur i hallen for lige at blive blidt motioneret. Der kan jo være lidt ømme hove.

Smede anbefalede iøvrigt, efter at have trukket det meste af min livshistorie ud af mig og mit familieliv flere generationer tilbage, at fodre med masser af hø, som renser systemet og gerne masser af gulerødder. Heldigvis er begge dele allerede på menuen fordi roepillerne, som dyrlægen har ordineret, er lidt kedelige, synes Tjara.

Uge 41

Det er et stykke tid siden jeg har skrevet. Den lille hest er ved at sætte vinterpels. Det bruger hun noget energi på. Uerfaren som jeg er, troede jeg at hun mistrivedes eller har fået sig en vinterdepression, trods det, at hun nu er helt almindelig hest på Ponygården. Med det menes, at hun går på græsfold og lever livet som de andre heste. Så fik jeg at vide, at nogle heste bruger meget energi på at sætte pels, hvilket gjorde dem noget afdæmpet en periode. Pyh! Jeg er vant til en fræk og nysgerrig Tjara. Hun er stadig nysgerrig, men ikke på den frække måde, som jeg finder så charmerende. Derfor troede jeg hun var syg eller mistrivedes.

Tjara har fundet ud af, at hun ikke længere behøver negle alt det græs hun kommer i nærheden af på vej til folden. At hun kan græsse alt det hun vil i flere timer. Derfor har vi skåret turen fra stald til fold ned til den halve tid, da vi ikke skal stoppe op og græsse for hvert andet skridt. Nu er det nærmere mig, der okser bagefter for at nå med. Det er dejligt at se Tjara gå og hygge sig som de andre heste. Før kunne hun ikke se de andre heste, det kan hun nu. Da det er én stor fold, der er delt op, så de der ikke er gode venner ikke kommer op at slås.
Oluf har jo været Tjaras foldkammerat i sommer for at hun ikke skulle være alene. Så så de sig sure på hinanden, sandsynligvis af kedsomhed. Oluf bed Tjara på halsen. Efter Tjara kom på græsfold prøvede vi igen. Denne gang fik Oluf tur. Stakkels Oluf var halt en uge, for Tjara havde givet ham et trælår – sikkert som tak for sidst. På et tidspunkt, sagde de som så det, sad Oluf på sin bag, mens Tjara sparkede løs på ham. Heldigvis gik det ikke mere galt. Olufs Dorte og jeg havde ellers stået og kigget på hestene længe for at se hvordan det gik. De gik en hel time sammen i ro og mag inden det gik galt – og det var selvfølgelig efter vi var gået. Og heldigvis var der nogen, som trak hestene ind. Dagene efter stod Oluf og ømmede sig i sin boks, mens Tjara red rundt som intet var hændt. Begge heste har det fint nu og vi rider da også sammen uden problemer.

Jeg har købt tøj til Tjara. Lækkert ulddækken med fleecefor til natten. Det klæ’r hende. Tykt stalddækken er købt til når frosten kommer. Jeg har været meget i tvivl om Tjara overhovedet skulle have dækken på. Men efter at have spurgt mig for, så vil det være en god idé at begrænse vinterpelsen så hun ikke er så våd af sved efter ridning, da hun ikke kan gå sig tør i boksen. Nu har Tjara ulddækken på om natten. Om morgenen inden jeg tager på arbejde, tager jeg det af hende og får ved den lejlighed sagt godmorgen. Hun har det ikke på på folden da temperaturen ikke har været under 14 grader. Men hun ser fin ud med dækken. Sender et billede til dig, Henritte, når jeg kan.

Vores daglige rutine ser således ud:
Morgenbesøg i stalden, hvor Tjaras dækken bliver taget af.
Sebastian sætter på fold i spisefrikvarteret
Jeg sætter på stald efter at have nuslet og puslet og vasket hove m.m. (Tjaras man og hale bliver vasket en gang om ugen i tjæreshampoo, det tager kløen). Tjara er jævnt mudret, når hun kommer ind. Hun elsker at rulle sig på folden.
Èn af os rider Tjara – undtagen torsdag. Hvis vi ikke kan ride ud, så rider vi i hallen.
Mandag og onsdag får hhv. Sebastian og jeg undervisning.

Nogle gange, når vi har hallen for os selv. Så forsyner vi os med ”guffer” og leger med Tjara derinde. Det er sjovt. Vi okser rundt, bremser hårdt op med Tjara ved siden. Går vi, så går hun, løber vi, så traver hun.
Ridemæssigt sker der stadig rigtig meget. Rebecca kan især mærke det når hun kommer hjem hver 14. dag. Der er ingen bukken længere ved galop, men Tjara vil stadig gerne løbe ind over midten. Fin kort galop. Jeg kan fint sætte hende i galop, men bruger meget energi på at holde hende på hovslaget, så det bliver ikke til så lange galopture i hallen. Sebastian og Rebecca har ikke det problem. De har mere overskud og sidder bedre fast når Tjara finder på at skifte retning. Trav går rigtig godt, især når jeg tænker på hvordan det gik i starten. I trav kan man ikke se, at hun ikke har været vant til at gå på et hovslag. Man skal ikke længere, som i galoppen, arbejde med at holde hende på hovslaget. Jeg regner med, at det er et spørgsmål om tid, før det også er sådan i galoppen. Tilbagetrædninger øver vi, tillige med forpartsvendinger og schenkelvigninger. Alt sammen for variationens skyld. Tjara laver de nydeligste volter og springer sågar en smule i ny og næ. Så selv om dressur ikke er målet, så er Tjara alligevel ved at blive skolet – og hun kan og hun gider.
Når jeg møder islænderfolket, så falder de fuldstændig i svime over Tjaras udseende. Den flotte, blanke sorte pels, hendes smukke brune øjne, hendes statur. Alle er enige om, at hun må være højavl. Kan slet ikke forstå at hun ikke er direkte import. Nogle lader jeg blive i begejstringen, andre fortæller jeg ”sandheden”, at hun er fra Danmark og det med højavl ved vi ikke liiiiige så meget om :-)

Alle siger, at de tror Tjara kan lære at tølte, som jeg sagde i telefonen for nogen tid siden. En dag når det passer sig prøver vi det af. Jeg har fået fortællinger om islandske heste, som aldrig har tøltet, som alligevel har lært det. Èn sagde, tølter hun ikke lidt på forbenene lige inden hun går i galop? JO – min observation er rigtig! Jeg vidste ikke om jeg havde set rigtigt, men allerede den første gang jeg så Sebastian ride på hende påstod jeg til Gunnar, at hun kortvarigt gik i tølt på forbenene. Så det ligger i hende.
I skrivende stund er Rebecca og Tjara på tur. Jeg har også fået kontakt til ryttere i området, som rider på tur. Så nu bliver der flere muligheder for at komme ud, som både Tjara og jeg elsker.

Uge 36

En hurtig tilbagemelding. Jeg har haft småtravlt i disse dage, så jeg har ikke fået skrevet dagbog. Men intet nyt er godt nyt.
Jeg har helt genvundet min tillid, så vi tager ud alt det vi kan. I søndags var min ældste datter Sophia, som ikke kan få det vildt nok på hesteryg, en tur ned ved stranden med Tjara.
Hun har ikke redet på hende siden det gik derudaf i skoven ude hos Anette. Der måtte hun, ligesom jeg, klamre sig fast for ikke at at ryge af.
Derfor er hun god til at se Tjaras udvikling. Sophia kom begejstret tilbage og fortalte at Brians manglende udstødning, græsslåmaskiner og råbende børn gad Tjara knap nok vende ørerne efter.

Hun gik lige i knæ da de passerede en udgravning. Men næste udgravning var allerede "yesterdays news". Nede ved stranden tog Sophia sadlen af og slap Tjara imens. Nysgerrig person (gammel rytter viste det sig) stod og så på, og var vildt imponeret af Tjaras ro og af at Sophia bare kunne hoppe op på hende og vade ud i vandet (hvor Tjara sked mens badegæsterne så på! - heldigvis blev ingen forargede da badesæsonen er ved at være forbi). Sophia var begejstret for den ro og stabilitet Tjara udviser samtidig med at hun er uforbederlig nysgerrig - dvs. der går ikke bare rutine i en tur. Der er lige den detajle, som vi også træner i hallen - at gå lige ud. På vejen ned til stranden var det skiftevis på fortovet og cykelstien :-) Tjara gik vel den dobbelte distance på den måde.

Jeg har købt et mindre lager af olie, shampoo og fluespray til Tjara. Eksemen har ikke udviklet sig nævneværdigt (lidt på haleroden og ca 5 cm. på manen). Men hun er aldrig ude i mitte-tiden, så de hestekyndige undrer sig lidt over hvad og hvorfor. Meningen går på, at det kunne være skidt-relateret. Så nu prøver jeg midler af som er specielt udviklede (med noget tjære i) til heste med eksem. Om ikke andet er Tjara nu ren og lækker i pelsen. Hun skal vaskes to gange om ugen i en periode. Hun tager det pænt.
Ridelæreren Lisa red Tjara i galoppen i mandags. Hun bukker noget når hun skal i galop og galopperer på kryds og tværs. Når hun er kommet i galop går det bedre. Bukkeriet skal hun vænnes af med. Derfor Lisa. Hold da op Tjara var svedt bagefter. Galoppen tog vel 10 min. Men da hun er lærenem gik det allerede meget bedre i næste undervisningstime.

Uge 34

Tjara udvikler sig hele tiden. Hun bliver bare bedre og bedre. Hun er lærenem og lærevillig. Selv Lisa er imponeret. Måske er det ting, Tjara hele tiden har kunnet, og bare skulle have overskud til at finde frem igen. Det ved jeg ikke. Men skønt er det, at se hende blomstre og trives. Hun er rask og hun har ingen eksem af betydning – kun en smule i haleroden, som kun opdages hvis man ser godt efter. Vi smører stadig med Anettes olie. Duften af hvidløg og citronella forbinder jeg forever med Tjara. Det lugter af salatdressing, hvilket man sikkert også kunne anvende det til hvis man er modig nok.

I dag fik jeg min første korte galop i hallen – på begge volter! Når vi ikke galoperede travede Tjara af sted med en enorm energi. Ikke længere noget med at drive hende frem, hun går gerne selv – og sikke et tempo! En smule ben, og hun reagerer. Hun virker glad for undervisningen. Der er jo også andre heste i hallen eller på den udendørs dressurbane, så jeg tror hun betragter det som en leg. Hun har ikke nogen af elevhestenes unoder. Hun løber ikke om kap med heste, som kommer op på siden af hende og hun render ikke hælene på de andre heste. Tjara skal bare have lært at gå lige på et hovslag. Der er noget retslør i hende. Det er et spørgsmål om træning, siger Lisa. Det skal alle heste lære, det er ikke bare noget de gør. Det kræver balance og symmetri. Det kommer. Der sker som sagt positiv udvikling hver eneste dag. Fortsætter det sådan, er vi på vej til OL J. Og jeg som var så bekymret over om hun ville kede sig ihjel på en rideskole. Men Tjara har adopteret det nye liv og er lige så kælen, opmærksom og nysgerrig, som hun hele tiden har været.

Vi er også på tur nu (igen). Jeg ved jo hun elsker det. Jeg føler mig helt tryg ved Tjara (igen). Du har ret, Henriette, der er intet ondt skabt i Tjara.

Jeg har talt med dyrlægen i dag vedrørende foder og introduktion til græsfold. Når græsset går af vækst, kan Tjara komme ud 15 min. ad gangen første uge, dernæst ½ time ad gangen i en uge, så en time osv.

Hun er i god kampvægt nu. Helt tilpas. Jeg har lige købt en 110 cm. Gjord – som er en passende længde til en islænderhest, siger de kloge. Hun har som skrevet, også meget energi. Hun bliver også redet hver dag, undtagen torsdag, hvor jeg kommer sent hjem fra arbejde, og hvor hallen i vintersæsonen er optaget af springridning og hun er på fold med Oluf hver dag.

I sidste uge var vi ude og ride på stubmarker. Er der noget federe? Jeg ved ikke hvem der var mest glad – Tjara eller mig. Vi dansede nærmest hjem. Nu har de desværre allerede pløjet vores mark, så vi skal noget længere væk for at finde en god stubmark.

Der er en flok, som træner islænder-ridning i en landsby få kilometer fra os. Vores rideudstyrs-forhandler, Steen, er én af dem. Steen mener, at vi kan få gravet noget tølt frem i Tjara på sigt. Det er i hende et sted, siger han. Så til rette tid, kan det være vi slutter os til holdet. Lige nu sker der nok i den undervisning vi får på Ponygården. Vi har tid nok.

Uge 32

Jeg har nu selv været på tur på Tjara, så det ser ud til at jeg har overvundet min rytterangst. Tjara er jo et selvstændigt væsen, hjemme i egen pels, så hvis man selv er tilbageholdende, så tager hun føringen, men heldigvis på en sød måde.

Mandag havde vi vores første undervisningstime sammen – Tjara og jeg. Tjara, som er vant til skovstier, skal lære at gå ligeud. Hun gør hvad man beder hende om, selv om hun gerne stopper op og skal snuse til et eller andet, som hun finder interessant. Hun blev præsenteret for elevhestene for første gang. Så skal hun lige hen og snuse. Hun er bestemt ikke ligeglad med sine omgivelser og det finder jeg charmerende. Især i forhold til de heste jeg har mødt, som slet ikke virker noget indadvendte. Indadvendt er nok den sidste karakteristik man kan anvende på Tjara.

Tilbage til undervisningen. Tjara går ikke intensivt hele timen. Vi træner intenst et kvarters tid ad gangen, så en time out, så undervisning igen. Om noget tid kan vi sikkert køre en hel time igennem.

Det går i det hele taget over al forventning. Tjara er ved at finde sig tilrette i flokken på Ponygården. Ved hvad vej hun skal om til folden, og går den nærmest selv. Vi har lavet en ordning med Olufs ejere om at vi på skift tager begge heste på fold, så vi sikrer os, at hestene kommer ud hver dag. Tjara vil få en ride-fridag om torsdagen, hvor jeg har sent fri, og hvor hallen i vintermånederne er optaget af springundervisning.

Uge 29 og 30

Mandag
Det var en træt Tjara, som kom på stald her til aften. Hun har været med Rebecca og Mia/Oluf på tur i dag. Oluf er Tjaras nabo i stalden. Han er gammel elevpony, som er blevet solgt til en af medlemmerne fra klubben. Tjara og Oluf kan lige nå at gnubbe muler, hvis de strækker hals. Og de gør de!

Tjara jorder stadig af sted i galop. Ikke noget adstadigt her. Men hun kan stoppes med det nye bid. Det er da altid noget. Det går sindssygt hurtigt når hun okser derudaf. Selv op ad bakke. Men hun fik brugt sit krudt i naturen. Som hun elsker. Der var ikke mange spilopper i hende til aften. Jeg tror hun sover godt i nat. Apropos sover. Så tror jeg ikke hun har fået hvile nok efter flytningen. Jeg har ikke noget at have det i. Men hvis jeg var hende, ville jeg sove med det ene øje på klem med alle de nye heste, lyde og lugte omkring mig.

Heldigvis er Tjara modtagelig for bestikkelse. Vi kom hjem fra Svendborg i går. Ingen glad vrinsken, da jeg kom ind i stalden. Hvem er damen, syntes Tjara at sige. Men gulerødder gør underværker. Nu har hun tilgivet mig, at jeg var væk. Allerede i dag er hun tilbage ved sit gamle jeg. Egentlig er det ikke så underligt, at hun har ”glemt” mig på en uge. Der har været mange mennesker, hun skal forholde sig til på det seneste. Men det er slut nu. Ingen ferie før næste sommer, med mindre miraklet sker, og den USA tur vi drømmer om, bliver en realitet.

Tjara spiser ikke længere op. Hendes mave har vænnet sig til den nye kost. Selv høet kan hun gå forbi, uden at æde af det. Hun har tabt sig, men stadig ikke nok. Når jeg rider uden sadel på hende, så er kombinationen af mit lår-fedt og Tjaras side-fedt ikke heldig. Et lille hop til siden, og jeg mister balancen. Ikke at det er sket endnu – vi skridter kun uden sadel. Men der er som at ride på en prinsessebudding.

Heldigvis har Niels fået en væsentlig del af sin opdragelse hos søværnet. Alt læder skal renses, indfedtes og nærmest poleres. Han får det næsten fysisk dårligt ved synet af et par upudsede sko. Jeg har slæbt alt Tjaras udstyre med hjem til den store tur.

Onsdag
I går var jeg ude og smøre Anettes heste for eksem. Hun er på ferie. Jeg kan se, at Tjara er blevet skånet for sommereksem i forhold til de to heste. De er angrebet i man, hale på bringen og bugen. Ikke store åbne sår – men alligevel. På Tjara kan man intet se. Man skal have fingrene helt ind i haleroden for at mærke lidt. Det samme med manen. Der er ikke noget andre steder. Hun bliver dagligt smurt med Anettes olie. Hun har ikke haft sommerdækken på på noget tidspunktet. Så selvom prisen er et mere reguleret, knap så frit liv, mon ikke Tjara ville vælge det, hvis hun havde valget?

Det piner mig dog, at hun går alene på muslingefolden. Så jeg sikrer mig selskab til hende, lige så snart jeg kan. Folk vil selvfølgelig helst have deres heste på græsfolden. Men det lykkes ind i mellem. Det er også vigtigt, at Tjara ikke får så meget ejerfornemmelse over folden, at hun til sidst slet ikke vil acceptere andre. I skrivende stund går hun sammen med Oluf. Han fik godt nok tur, da han kom ind. Men efter 5 minutter gik de fra kridten-bane-op til gensidig pelspleje. Så var den hjemme.

Tjara og jeg har været på spadseretur i dag på matriklen. Hun er til at gå med nu, uden hun tager magten over én. Med lommen fuld af guffer, blev hun belønnet for god adfærd. Det er noget Tjara kan li’. Jeg forbarmede mig over hende, og lukkede hende på græsfold i 5 minutter. Lige så meget for at se hendes reaktion. Der gik heste på folden ved siden af. Hun gav sig til at æde, men ikke helt panikslagen, kun ligesom de andre. Hun kom også villigt og fik trækketov på, da de 5 minutter var gået. Hun spiser ikke sine roepiller op, så hun må være mæt.

Fredag
Jeg har talt med Lisa (underviseren) om Tjaras alt-eller-intet galop. Vi kan ikke sidde fast på hende, når hun jorder derudaf. Jeg ved ikke, om Tjara tidligere har mestret en kort galop??? Lisa siger, der kan være to muligheder: 1. hun er i dårlig kondition/har for lidt muskelmasse 2. hun har ikke lært det kombineret med mulighed 1. Lisa siger, at der skal ridning ridning ridning og tålmodighed til. Jeg har aftalt med hende, at hun rider Tjara et par gange for at få en fornemmelse af hvordan hun er, og hvad vi skal lære – Tjara, Sebastian, Rebecca og jeg. Jeg kan mærke, at jeg alligevel har fået en lille psykisk blokering efter mine to luftture fra Tjara. Ikke fordi jeg ikke kan stole på Tjara, men fordi jeg har fået mig en forskrækkelse. Det må jeg arbejde med. Det er ikke et problem i hallen. Det kommer kun, når vi er ude i naturen. Jeg kan pludselig gå helt i sort af angst, og må stå af for at få kontrol over mig selv. Har fundet et par artikler om problemet om rytterangst på nettet, som tager det seriøst. De fleste siger bare op på hesten igen – men der skal altså mere til. Jeg er oppe på Tjara igen, men er ærgrer mig, at jeg har fået det sådan. For jeg ved intet bedre end at nyde naturen fra hesteryg.

Lørdag
Sebastian red 5 timer og ca. 20 km på Tjara i dag – uden sadel. Han red sammen med Camilla og Mia. Først var de nede ved Husodde Strand, hvor Tjara var den eneste af hestene der turde dyppe tæerne. Dernæst red de lidt ind i skoven og tilbage til Ponygården, hvor hestene fik vand. Så kom de forbi vores have, hvor de unge, udødelige mennesker fik sig en cola og hestene lidt græs (se billede). Dernæst videre ud for at besøge Anette, Djasni og Musse – Tjaras tidligere hjem. De unge mennesker kom da i tanker om at stalden lukker kl. 18 i weekenden. Så de fik travlt de fem kilometer tilbage. Så uden sadel, med bare tæer af sted i galop lang Oddervej. ”Vi red kun i galop når der ikke var trafik”, sagde de. Tossede unger. Godt hestene de red på er så stabile af sind. Faktisk gav det mig, på uforklarlig vis mod. Når Sebastian kan ride rundt i al slags terræn og trafik uden sadel, så kan jeg også slippe min angst. Det gav mig også ro, at Lisa sagde, at vi nok skulle få styr på den korte galop. Jeg troede jo, at Tjara kun kunne galoppere sådan. Det glæder mig, at der er en forklaring og at den korte galop nok skal komme (igen).


Søndag
Jeg tog mig en tur op på den udendørs dressurbane. Sidst vi tog den tur, stak Tjara af med Rebecca og Henriette. Sådan er det ikke længere. Hun vil stadig gerne ud fra banen og have græs, men slet ikke uden kontrol. Tjara rider videre, når hun bliver bedt om det. Hun er langt mere afslappet. Vi kan gå med hende i trækketov uden hingstekæde nu. Tjara får en lille gåtur hver dag, hvor hun får lov til at græsse lidt inden hun kommer på jordfold. Hun går pænt med.

Tjara har tabt sig lidt og blevet lidt mere muskuløs. Det er også planen. Jeg skal have købt en ny gjord, da den anden er blevet for lang.