Nu med galopsko!

Så fik vi igen besøg af Mads!  Denne gang fordi Tjaradyret var fuldstændig punkteret på det ene forben. Og ja, det var det ben med den dårlige skulder.

En lørdag eftermiddag - selvfølgelig - kom hun humpende ind fra folden på tre ben. Søndag humpede hun stadig og humøret dalede hos Rebecca og mig til det absolutte nulpunkt. Vi fik hende alligevel ud på den lille for-fold. Der stod hun så og skånede sit ben ved at sætte det foran det andet forben. Da Tjara havde været på folden et stykke tid, og Rebecca og jeg havde stået grådlabile og observeret hende, var det ligesom hun havde fået varmet benet lidt op og det gik lidt bedre.

Mandag kl. 8.00 sharp ringede jeg til dyrlæge Mads. Han kunne komme samme formiddag, hvorfor Skejby Sygehus måtte undvære min tilstedeværelse og flekskontoen røg i bund. Men hvad gør man ikke for det lille kræ?

"Mads, altså. Vi kan ikke blive ved med at mødes på denne måde," sagde jeg. "Jeg kommer i bad standing hos forsikringsselskabet."

Vi trak Tjara ud af boksen. Og hun gik uden at humpe det fjerneste! Men Mads gennemundersøgte hende alligevel. Lavede bøjeprøve og tjekkede hendes gang m.m. Tjara og jeg pilede rundt på pladsen foran stalden. Tjara var mest interesseret  i det lækre græs.

"Jo," sagde Mads, "Jeg kan godt se at hun ikke går helt rent." Han kendte hele historien med snubleriet i marts måned og den efterfølgende halthed. Konklusionen var at der var tale om to forskellige skader på samme ben. Den gamle fra marts var en overrevet nerve i højre skulder - en kendt skade ved fald/ snublen helt ned på bringen. Den nye skade var en ukendt foldskade, som gav lidt puls i benet.

Prognosen er god. Nerven vil vokse sammen igen. Det tager normalt et halvt års tid. Indtil da må Tjara rides men ikke belastes hårdt. Hun vil være lidt "dingel" og ustabil i benet pga. den manglende nerveforsyning, men muskler, sener og led har det godt. Den anden skade er Tjara allerede kommet sig over. Hun fik en ordentlig omgang smertestillende hestemedicin af den slags som man kan sælge dyrt i små portioner i nattelivet.

Så kom Arne - smeden. Tjara har altid gledet meget på asfalt fordi hun har forsko på - og også bagsko i sommermånederne. Det kræver ikke den store indsigt at se, at en ustabil skulder og glat underlag er en dårlig kombi. Så Arne gravede i sine kasser ude i bilen og fandt et par galopsko med antiskrid til Tjara. Det virker. I skrivende stund har hun gået stabilt på al slags underlag uden at glide en eneste gang.

Nu fortsætter genoptræningen stille og roligt. De meget varme dage gider vi (læs: Tjara) slet ingenting. Så lader vi være. Indgræsningen er gået godt. Ingen varme hove. Kun lidt tyk!