Uge 39 Stakkels Tjara!

Tjaradyret er kommet til skade. Rigtig til skade.

Da vi trak hende ned fra fold i eftermiddags, så Rebecca at hun blødte fra det ene bagben. Om det bare var en rift, var ikke til at sige. Da vi nåede ned på pladsen ved stalden ville jeg lige tage et kig. Og hvilket kig! En 30 cm lang dyb flænge helt ind til knoglen.

Så vi fik fat i dyrlægen. Ventede i uendelige 45 minutter. Tjara støttede ikke på benet, men var ikke mere påvirket end at hun med sædvanlig madglæde spiste de gulerødder jeg gav hende. Men øm det var hun helt sikkert.

Det tog 2 timer at sy Tjara sammen. Såret blev syet i tre lag og det blødte så meget at blodet løb i en lind strøm ned i kloakken.

Tjara fik så meget morfin, at hun knap nok kunne holde hovedet selv. At hun overhovedet kunne stå på benene, var helt utroligt. Nu skal hun have sårpleje af dyrlægen de næste 14 dage - mindst. Hun må ikke komme ud af boksen, andet end til lidt pelspleje den næste uge og der går mindst 5 uger før vi stille og roligt kan begynde genoptræning.

Så Tjara vil blive glad for sygebesøg med nus og striglning og lidt gulerødder.

Hvad der har været årsagen til flængen, vides ikke. Vi har gennemgået folden, og kan umiddelbart ikke finde noget. Hun stod med Julius, sin kæreste. Det kan selvfølgelig være ham, men sårets placering gør det usandsynligt. Vi finder måske aldrig ud af det.

Nu står Tjara i sin boks i sin morfinrus og med stor forbinding på nederste del af højre bagben. Hun er kommet sig så meget, at hun kan sanse at spise de gulerødder vi har lagt ind til hende.

Vi skal holde øje med hævelser udover det rimelige. Dyrlægen kommer igen på mandag. Vi er forsynet med smertestillende midler og antibiotika til weekenden.

Der vil nok komme lidt infektion, siger dyrlægen, men hvis det går efter planen, kommer Tjara sig uden mén. Hun skal røntgenfotograferes når hun er helet op for at se om knoglen har taget skade.

Mand, hvor er det godt at vi har tegnet en sygeforsikring!