Gys! Forleden var hele familien på den anden ende. Jeg kom tilbage fra frokost til en mail fra Niels med ordlyden: Hvor er Tjara?
Jeg ringede: Det er forhåbentlig en joke.
Det var det ikke.
Sebastian havde været på Ponygården for at sætte Tjara på fold ved middagstid. Ingen Tjara. Hverken på fold, i boks eller i hallen. Knægten var ude af sit gode skind. Helt forståeligt. Jeg ringede straks til Ponygården: Peter hvor er Tjara? Peter: Hun står da her i den anden stald og bliver klippet. Skulle hun ikke klippes?
Det tog rigtig lang tid før min puls var nede på normalleje igen. Jeg havde været parat til at løbe fra Odder til Horsens (Niels havde bilen). Jeg som ingen kondi har når det gælder løb.
Godt så. Herren mildner luften for de klippede får, står der i Bibelen. Efter en uge med ridning i 10 graders frost og dobbeltdækken til Tjara, er luften nu mildnet. Tjara har fået et "racerklip". Hun er klippet på halsen, bringen og bugen. Har pels i hovedet, på ryg og bag samt ben. Hun ser pudsig ud :-) Jeg griner af hende og undskylder. Kaster mig om halsen på hende og placerer et vådt kys på mulen. Men hun er ikke længere drivende våd når hun har været ude at ride. Hun bliver hurtigt tør i stedet for at stå våd i boksen i kulden. Med alt den pels tager det hundrede år og en formiddag for Tjara at tørre. Hun skal jo nødigt forkøle sig. Men hun ser nu lækrest ud med god ulden vinterpels over det hele.
Sebastian har fået en ride-renæissance. Efter at have mødt Bent, som er entusiastisk islænderrytter og som fik Tjara i tølt efter 5 minutters ridning, har Sebastian fået lyst til at ride igen. Har ellers nærmest kun redet af pligt i en periode og til den undervisning han er tilmeldt. Nu taler han om langtur til sommer med sadeltasker, samt indkøb af chaps. Faktisk rider han helt frivilligt i aften. Det glæder mig.
Rebecca har slet ikke det problem. Hun kunne leve og dø for og på Tjara. Hun elsker simpelthen det dyr. Det gør vi alle, men Tjara giver Rebecca noget helt specielt. Hun, som er ordblind, og har svært ved en række ting, har stor succes med heste. At få adgang til egen hest er en gave fra himlen for Rebecca (læser du det, Henriette?)
Sophia var hjemme i weekenden. Tog en ridetur på Tjara både ude og inde. "Naarjjj, hvor går hun godt", ringede hun og sagde næste dag samtidig med at hun beklagede sig over øm bag og mavemuskler. Du rider bare for lidt, min pige!
Den nye sadel fungerer godt. Sidder godt i den. Har bare ikke hjulpet på mine stakkels ben. Skaden er sket. Nu tror jeg jeg kaster håndklædet i ringen og får en henvisning til fysioterapeut.
torsdag den 15. januar 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)