Genopdragelse

Ordet genopdragelse får mig umiddelbart til at tænke på muslimske børn, som bliver sendt til oprindelseslandet til genopdragelse, fordi de er blevet en kende for vestligt orienterede.

Tjara skal ikke på koranskole, men der er nogle færdigheder, som hun har 'glemt' - eller vi har glemt at holde ved lige. Og hvis man ikke bliver holdt op på noget, hvorfor så anstrenge sig?

Jeg har længe spekuleret på hvordan vi selv skulle blive oplært i hesteopdragelse/ træning. Vi har lært at ride, men intet om træning af selve hesten, andet end hvad vi kan læse os til. Og det jeg har set praktiseret på rideskolen i forhold til underviserens træning af egne heste, er ikke en metode jeg vil anvende. Her er der kun lydighed, underkastelse og skæld ud. Ingen ros og intet samarbejde med hesten.

Vi har talt på fingrene, om der var råd til et ophold et sted eller undervisning. Men tiderne er trange. Så heldigt er det, at Per en dag kom til Mosegården med sin Klaus, som skal opstaldes der. Per ved en masse om horsemanship, så jeg logrede for at få noget hjælp. Per ville gerne hjælpe - også uden logren.

Han var dog påholdende med at sætte sig op på Tjara. Han havde hørt et rygte, som stammer fra sommergames i Sondrup med Sprettur sidste sommer, om at Tjara var vild og blodig. Hun var da også 'frisk' den dag, og det kan virke skræmmende på midaldrende kvinder.

Per fik dog hurtigt et andet indtryk. Konstaterede at Tjara var lærenem og hurtig til at aflære, hvilket er svært, og indlære noget nyt. Det er nemmere at træne en unghest, end en hest på 11 år.

Rebecca og jeg stod ved barrieren og kiggede på at Per begyndte sit arbejde med Tjara fra jorden.

Først fik hun monteret en 'håndbremse' - dvs. at hun skal træde et skridt tilbage når man trækker let i tøjlerne samtidig med at man løfter dem. I samme øjeblik som hun træder et skridt tilbage løsnes tøjlen - hvilket er et gennemgående princip. Det øver vi så nu hver gang vi rider. Tjara reagerer nu på håndbremsen med rytter på ryggen.

Næste øvelse er problemet med at Tjara skyder skulderen, hvilket gør galoppen vanskelig. En lille øvelse går på, at Tjara får bundet en knude på halen så der kan bindes et træktov fast i halen. Træktovet sættes fast i den anden ende ved næsebåndet. Tovet er lige præcis så stramt, at hesten tvinges til at bøje hele sin krop en smule. Så slippes hun løs i hallen og bliver bedt om at gå. Hun er så nødt til at gå på volter. Samme øvelse gøres på den anden side af kroppen. I modsætning til at bruge longegjord, så bøjer hesten kroppen fra bagdel til skulder, og ikke kun fra midten af kroppen til skulderen.

Meningen med det hele er at få Tjara til at træde over på sine forben og løsne op i skuldrene.

Tredje øvelse går på at stå stille uden man har fat i tøjlen, når der skal strammes gjord m.v. Tjara går bare sin vej, hvis hun finder det passende, hvis vi ikke har fat i hende. Hun går også bare, mens man sidder op. Jeg er rimeligt ferm til at stige på på en hest der går, især efter mine hofter har det godt igen (tidligere kunne jeg jo slet ikke sidde op pga. smerter) - men det er ikke hensigtsmæssigt.

Fjerde øvelse går på at Tjara ikke går foran når vi trækker med hende. Det går gennemgående godt i forhold til da vi fik hende i familien. Da oksede vi afsted efter hende med hingstekæde og det hele. Hingstekæden er forlængst lagt på hylden og rustet op. Meeen der er stadig et udviklingspotentiale. Øvelsen er, at hver gang Tjara går foran, så vender vi på en tallerken i den modsatte retning, så rytteren er foran. Så står vi der, men numsen mod det som Tjara hu hej vilde dyr gerne vil hen til (en tot græs i det fjerne, for eksempel). Når hun slapper af, hvilket kun tager få sekunder, så vender vi om at går pænt i den rigtige retning, indtil hun går foran igen - så vender vi...!

Det går pænt nu efter få ganges træning, som lægges ind i den daglige rutine. Formålet med træningen er også at ved større lydighed hos Tjara, så føler jeg mere kontrol over situationen og bliver dermed en bedre og sikrere rytter, som Tjara respekterer. Og det er målet sammen med ønsket om at kunne ride et stabil kort galop, så der er flere muligheder end slow og very very fast.

Her kommer Rebecca ind i billedet. For en tid er det slut med at drøne derudaf til Tjaras og Rebeccas udelte glæde. Selvom Tjara er klog og har manet alle rygter i jorden om at hun er ustyrlig, er hun alligevel ikke så klog, at hun kan skelne mellem hvornår man må gi' den gas og hvornår man ikke må, her i optræningen.

Næste mål er longering, hvor Tjara skal lære at skifte volte i fart. Det er kombineret lydighed og træning. Første gang var det hårdt. Hun svedte som en - hest! Hun sendte mig sideblikke: "Så få mig dog væk herfra!"
Men efter kort tid, så fattede hun meningen og fik rutinen ind, og så glemte hun alt om min tilstedeværelse og kastede sin kærlighed på Per.

Fortsættelse følger....