Uge 29 og 30

Mandag
Det var en træt Tjara, som kom på stald her til aften. Hun har været med Rebecca og Mia/Oluf på tur i dag. Oluf er Tjaras nabo i stalden. Han er gammel elevpony, som er blevet solgt til en af medlemmerne fra klubben. Tjara og Oluf kan lige nå at gnubbe muler, hvis de strækker hals. Og de gør de!

Tjara jorder stadig af sted i galop. Ikke noget adstadigt her. Men hun kan stoppes med det nye bid. Det er da altid noget. Det går sindssygt hurtigt når hun okser derudaf. Selv op ad bakke. Men hun fik brugt sit krudt i naturen. Som hun elsker. Der var ikke mange spilopper i hende til aften. Jeg tror hun sover godt i nat. Apropos sover. Så tror jeg ikke hun har fået hvile nok efter flytningen. Jeg har ikke noget at have det i. Men hvis jeg var hende, ville jeg sove med det ene øje på klem med alle de nye heste, lyde og lugte omkring mig.

Heldigvis er Tjara modtagelig for bestikkelse. Vi kom hjem fra Svendborg i går. Ingen glad vrinsken, da jeg kom ind i stalden. Hvem er damen, syntes Tjara at sige. Men gulerødder gør underværker. Nu har hun tilgivet mig, at jeg var væk. Allerede i dag er hun tilbage ved sit gamle jeg. Egentlig er det ikke så underligt, at hun har ”glemt” mig på en uge. Der har været mange mennesker, hun skal forholde sig til på det seneste. Men det er slut nu. Ingen ferie før næste sommer, med mindre miraklet sker, og den USA tur vi drømmer om, bliver en realitet.

Tjara spiser ikke længere op. Hendes mave har vænnet sig til den nye kost. Selv høet kan hun gå forbi, uden at æde af det. Hun har tabt sig, men stadig ikke nok. Når jeg rider uden sadel på hende, så er kombinationen af mit lår-fedt og Tjaras side-fedt ikke heldig. Et lille hop til siden, og jeg mister balancen. Ikke at det er sket endnu – vi skridter kun uden sadel. Men der er som at ride på en prinsessebudding.

Heldigvis har Niels fået en væsentlig del af sin opdragelse hos søværnet. Alt læder skal renses, indfedtes og nærmest poleres. Han får det næsten fysisk dårligt ved synet af et par upudsede sko. Jeg har slæbt alt Tjaras udstyre med hjem til den store tur.

Onsdag
I går var jeg ude og smøre Anettes heste for eksem. Hun er på ferie. Jeg kan se, at Tjara er blevet skånet for sommereksem i forhold til de to heste. De er angrebet i man, hale på bringen og bugen. Ikke store åbne sår – men alligevel. På Tjara kan man intet se. Man skal have fingrene helt ind i haleroden for at mærke lidt. Det samme med manen. Der er ikke noget andre steder. Hun bliver dagligt smurt med Anettes olie. Hun har ikke haft sommerdækken på på noget tidspunktet. Så selvom prisen er et mere reguleret, knap så frit liv, mon ikke Tjara ville vælge det, hvis hun havde valget?

Det piner mig dog, at hun går alene på muslingefolden. Så jeg sikrer mig selskab til hende, lige så snart jeg kan. Folk vil selvfølgelig helst have deres heste på græsfolden. Men det lykkes ind i mellem. Det er også vigtigt, at Tjara ikke får så meget ejerfornemmelse over folden, at hun til sidst slet ikke vil acceptere andre. I skrivende stund går hun sammen med Oluf. Han fik godt nok tur, da han kom ind. Men efter 5 minutter gik de fra kridten-bane-op til gensidig pelspleje. Så var den hjemme.

Tjara og jeg har været på spadseretur i dag på matriklen. Hun er til at gå med nu, uden hun tager magten over én. Med lommen fuld af guffer, blev hun belønnet for god adfærd. Det er noget Tjara kan li’. Jeg forbarmede mig over hende, og lukkede hende på græsfold i 5 minutter. Lige så meget for at se hendes reaktion. Der gik heste på folden ved siden af. Hun gav sig til at æde, men ikke helt panikslagen, kun ligesom de andre. Hun kom også villigt og fik trækketov på, da de 5 minutter var gået. Hun spiser ikke sine roepiller op, så hun må være mæt.

Fredag
Jeg har talt med Lisa (underviseren) om Tjaras alt-eller-intet galop. Vi kan ikke sidde fast på hende, når hun jorder derudaf. Jeg ved ikke, om Tjara tidligere har mestret en kort galop??? Lisa siger, der kan være to muligheder: 1. hun er i dårlig kondition/har for lidt muskelmasse 2. hun har ikke lært det kombineret med mulighed 1. Lisa siger, at der skal ridning ridning ridning og tålmodighed til. Jeg har aftalt med hende, at hun rider Tjara et par gange for at få en fornemmelse af hvordan hun er, og hvad vi skal lære – Tjara, Sebastian, Rebecca og jeg. Jeg kan mærke, at jeg alligevel har fået en lille psykisk blokering efter mine to luftture fra Tjara. Ikke fordi jeg ikke kan stole på Tjara, men fordi jeg har fået mig en forskrækkelse. Det må jeg arbejde med. Det er ikke et problem i hallen. Det kommer kun, når vi er ude i naturen. Jeg kan pludselig gå helt i sort af angst, og må stå af for at få kontrol over mig selv. Har fundet et par artikler om problemet om rytterangst på nettet, som tager det seriøst. De fleste siger bare op på hesten igen – men der skal altså mere til. Jeg er oppe på Tjara igen, men er ærgrer mig, at jeg har fået det sådan. For jeg ved intet bedre end at nyde naturen fra hesteryg.

Lørdag
Sebastian red 5 timer og ca. 20 km på Tjara i dag – uden sadel. Han red sammen med Camilla og Mia. Først var de nede ved Husodde Strand, hvor Tjara var den eneste af hestene der turde dyppe tæerne. Dernæst red de lidt ind i skoven og tilbage til Ponygården, hvor hestene fik vand. Så kom de forbi vores have, hvor de unge, udødelige mennesker fik sig en cola og hestene lidt græs (se billede). Dernæst videre ud for at besøge Anette, Djasni og Musse – Tjaras tidligere hjem. De unge mennesker kom da i tanker om at stalden lukker kl. 18 i weekenden. Så de fik travlt de fem kilometer tilbage. Så uden sadel, med bare tæer af sted i galop lang Oddervej. ”Vi red kun i galop når der ikke var trafik”, sagde de. Tossede unger. Godt hestene de red på er så stabile af sind. Faktisk gav det mig, på uforklarlig vis mod. Når Sebastian kan ride rundt i al slags terræn og trafik uden sadel, så kan jeg også slippe min angst. Det gav mig også ro, at Lisa sagde, at vi nok skulle få styr på den korte galop. Jeg troede jo, at Tjara kun kunne galoppere sådan. Det glæder mig, at der er en forklaring og at den korte galop nok skal komme (igen).


Søndag
Jeg tog mig en tur op på den udendørs dressurbane. Sidst vi tog den tur, stak Tjara af med Rebecca og Henriette. Sådan er det ikke længere. Hun vil stadig gerne ud fra banen og have græs, men slet ikke uden kontrol. Tjara rider videre, når hun bliver bedt om det. Hun er langt mere afslappet. Vi kan gå med hende i trækketov uden hingstekæde nu. Tjara får en lille gåtur hver dag, hvor hun får lov til at græsse lidt inden hun kommer på jordfold. Hun går pænt med.

Tjara har tabt sig lidt og blevet lidt mere muskuløs. Det er også planen. Jeg skal have købt en ny gjord, da den anden er blevet for lang.