Tjara udvikler sig hele tiden. Hun bliver bare bedre og bedre. Hun er lærenem og lærevillig. Selv Lisa er imponeret. Måske er det ting, Tjara hele tiden har kunnet, og bare skulle have overskud til at finde frem igen. Det ved jeg ikke. Men skønt er det, at se hende blomstre og trives. Hun er rask og hun har ingen eksem af betydning – kun en smule i haleroden, som kun opdages hvis man ser godt efter. Vi smører stadig med Anettes olie. Duften af hvidløg og citronella forbinder jeg forever med Tjara. Det lugter af salatdressing, hvilket man sikkert også kunne anvende det til hvis man er modig nok.
I dag fik jeg min første korte galop i hallen – på begge volter! Når vi ikke galoperede travede Tjara af sted med en enorm energi. Ikke længere noget med at drive hende frem, hun går gerne selv – og sikke et tempo! En smule ben, og hun reagerer. Hun virker glad for undervisningen. Der er jo også andre heste i hallen eller på den udendørs dressurbane, så jeg tror hun betragter det som en leg. Hun har ikke nogen af elevhestenes unoder. Hun løber ikke om kap med heste, som kommer op på siden af hende og hun render ikke hælene på de andre heste. Tjara skal bare have lært at gå lige på et hovslag. Der er noget retslør i hende. Det er et spørgsmål om træning, siger Lisa. Det skal alle heste lære, det er ikke bare noget de gør. Det kræver balance og symmetri. Det kommer. Der sker som sagt positiv udvikling hver eneste dag. Fortsætter det sådan, er vi på vej til OL J. Og jeg som var så bekymret over om hun ville kede sig ihjel på en rideskole. Men Tjara har adopteret det nye liv og er lige så kælen, opmærksom og nysgerrig, som hun hele tiden har været.
Vi er også på tur nu (igen). Jeg ved jo hun elsker det. Jeg føler mig helt tryg ved Tjara (igen). Du har ret, Henriette, der er intet ondt skabt i Tjara.
Jeg har talt med dyrlægen i dag vedrørende foder og introduktion til græsfold. Når græsset går af vækst, kan Tjara komme ud 15 min. ad gangen første uge, dernæst ½ time ad gangen i en uge, så en time osv.
Hun er i god kampvægt nu. Helt tilpas. Jeg har lige købt en 110 cm. Gjord – som er en passende længde til en islænderhest, siger de kloge. Hun har som skrevet, også meget energi. Hun bliver også redet hver dag, undtagen torsdag, hvor jeg kommer sent hjem fra arbejde, og hvor hallen i vintersæsonen er optaget af springridning og hun er på fold med Oluf hver dag.
I sidste uge var vi ude og ride på stubmarker. Er der noget federe? Jeg ved ikke hvem der var mest glad – Tjara eller mig. Vi dansede nærmest hjem. Nu har de desværre allerede pløjet vores mark, så vi skal noget længere væk for at finde en god stubmark.
Der er en flok, som træner islænder-ridning i en landsby få kilometer fra os. Vores rideudstyrs-forhandler, Steen, er én af dem. Steen mener, at vi kan få gravet noget tølt frem i Tjara på sigt. Det er i hende et sted, siger han. Så til rette tid, kan det være vi slutter os til holdet. Lige nu sker der nok i den undervisning vi får på Ponygården. Vi har tid nok.
søndag den 19. oktober 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar