Gode venner har, som skrevet, taget del i plejen af Tjara. Har travet kvarteret tynd med kræet, da hun ikke måtte komme på fold eller rides. Det er jeg dybt taknemmelig for. "Hun er godt nok ikke nem at trække", sagde Bente. Arh, kan det nu passe?
Og jo. Det passer. I lørdags ville jeg ride en tur ud. Jeg havde forlagt min ridehjelm hjemme. Og da jeg ALDRIG rider uden - det har jeg simpelthen været for mange gange i 'dørken' til at turde, så var der ikke andre muligheder end at trække Tjara til Gyldenløvesvej. Hun havde trense og sadel på, da tanken var at vi skulle ride. Men Tjara ville ÆDE. Så vi småskændtes som et gammelt ægtepar hele vejen fra Ponygården til Gyldenløvesvej. Da vi nåede frem, var vi begge oppe på mærkerne. Efter det traditionelle guf til Tjara på adressen, og nu med ridehjelm, drog vi videre.
For enden af vejen - skulle vi stoppe for trafikken, hvilket Tjara straks benyttede til at få sig lidt græs. Hun er stærk i halsen, og kan uden besvær trække tøjlen ud af mine hænder. Da der blev fri passage, var Tjara ikke færdig med menuen, så hun fik en hæl. Op med hovedet og så afsted! Hen over landevejen, hen over grøften og stien samt den næste grøft - gennem en hæk og direkte ind i en eller andens have! En eller anden var heldigvis ikke hjemme. Der stod vi så. Tjara ville ikke samme vej ud igen. Gennem hækken. Men jeg fik da lokket.
Så var der ikke andet at gøre end at ride til vi begge to slappede af (og havde forstået opgaven).
Tilbage på Ponygården efter en rolig tur (efter vores sortie fra haven, forstås), så tænkte jeg at Tjara kunne have godt af at krudte lidt af i (for mig) trygge omgivelser: i hallen.
Tak for Kaffe. Damen sprang rundt som en vårhare. Det var da også dejlig koldt og det blæste lidt, og man havde jo stået meget i boksen med såret ben. Men alligevel, Tjara!
Så var der ikke andet for end at ride til Den Sorte Dame blev træt af hopperiet. Så det gjorde vi. Det var ikke første ridetur efter 'sygeperioden'. Vi havde redet på hende i 1½ uge. Først lidt skridten rundt, så lidt mere trav og senere et par volter i galop. Tjara virkede ikke specielt ude af form, men alligevel valgte vi en stille genoptræning i den tro at vi er de klogeste. Stod det til Tjara selv hed det fuld skrue.
Vi er nu oppe på normal ridning. Og det går rigtig godt. Men Tjara er en hest med vilje og karakter, og har hun ikke en rytter med vilje og karakter, træder hun i karakter og bliver en kende egenrådig. Det er charmerende, men det kan også være farligt, hvis hun ikke respekterer sin rytter. Så vi skal nok være lidt mere klare i spyttet og genopdrage lidt her efter den lange periode, hvor Tjara ikke har haft rytter på ryggen.
Vi har heldigvis tid nok. Og hvis lidt glemte manerer er eneste mén efter den benskade, skal vi være glade. Og det er vi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar