Tjara i sneen

Så kom sneen. Tjara er bygget til det vejr. Og hun elsker det. Som eneste hest har hun været på folden. Ikke længe og ikke længe nok, synes Tjara. Hun føler bestemt ikke trang til at skulle ind efter en halv time. Heller ikke efter en time. så må man vade i knæhøj sne helt op i den anden ende af folde for at hente hende.


Det ser sjovt ud når Tjara går i sneen. Høje knæløftninger og mulen ned i sneen. Så laver hun et langt spor med mulen mens sneen står ud til siderne ligesom ved en sneplov. Så skrabes der.

Nu kan jeg se, at hendes 'tiggebevægelse' giver mening, når der skal skrabes fri for sne så man kan komme ned til græsset. Det er vel det en islænder i naturen får vinteren til at gå med. Derfor synes jeg også det er så vigtigt at Tjara kommer ud i sneen - ud fra den holdning, at jo mere hun 'bliver udsat for' des mere kan hun kapere uden at blive forskrækket. Heste kan godt blive for beskyttede. Så skal der ingenting til før de bliver forskrækkede over et eller andet. Jeg ved Tjara er blevet opdraget godt på det punkt. Og det har vi glæde af. Det er netop Tjaras force, at hun ikke er så let at vippe af pinden.

Vi er begyndt at longere mere målerettet. På venstre volte kan Tjara nu trave, når der bliver sagt "traaaaavveee" og sætter i galop ved den korte kommando "galop". Hun stopper når der bliver sagt "ppprrrr!" og sætter i skridt når man klikker to gange med tungen. Det er da flot. På højre volte gør hun ingenting. Og jeg mener ingenting. Det er vist meget normalt, har jeg hørt. Tjara kommer bare hen til én og vil snakke. Så man kommer hele tiden foran hende og står og roder med den lange longe. Lige så perfekt på venstre lige så lidt perfekt på højre. Men hun/vi skal nok lære det.

Springningen gik fint i går. Tjara travede over de fleste spring, da hun ikke skal overanstrenges, siger Lisa. Tjara er jo ikke vant til denne motion, ikke målrettet i hvert fald. Det var en træt hest der kom over i boksen.