Det går fremad med Sorte Slyngel. Nu er der gået 3 uger siden hun fik skaden på benet. Nu kan hun skridte rask fremad på en kort trækketur. Faktisk så rask, at jeg må halvløbe for at følge med.
Men Tjara traver ikke helt rent endnu. Med Mads dyrlæge på sidelinjen lader vi Tjara få ro en tid endnu. Vi har fået vist nogle strækøvelser til benene, som tilsyneladende har effekt - eller - de gør det i hvert fald ikke værre.
Hun nyder dagene på fold og at blive nusset om. Hun er jo en halvdoven livsnyder, så hun brokker sig ikke over pausen. Det eneste hun højlydt - altså så højlydt som heste nu kan være - brokker sig over, er menuen. Den kur, bestående af hø, vitaminer og roepiller, er ikke noget at servere for en gourmet!
Vi har besluttet os for at lave en happening. Birgitte, Rebeccas galoptræner på Væddeløbsbanen, kalder Tjara for 'en lille tyk islænder'. Og det er hun jo også ved siden af væddeløbshestene.
Men en dag, når Tjara er rask og i god form, så tager vi hende med på galopbanen på en træningsdag. Det vil blive et historisk øjeblik, når Tjara giver den gas på banen som den første (og sidste?) islænder nogensinde! Jeg tror faktisk, at de bliver overrasket over hvor hurtigt hun faktisk kan løbe. Men i deres øjne kan vil lige så godt troppe op med et æsel. Det skal blive sjovt!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar