Tjara update

Det er lææænge siden jeg har skrevet. Mangt og meget er sket siden august.

Sidst pralede jeg af, at Tjara ikke var ramt af sommereksem. Det blev hun. Tjara har gnubbet den halve man ned til en stubmark, og der er også lidt øverst på halen, som ellers er intakt. Derudover er der ikke noget at se. Men hun klør, det arme kræ. Så meget at hun på et tidspunkt kløede sin vandkop af, så vandet stod ud over hele stalden. Det lindrende liniment, vi har smurt med, har ikke den samme gode virkning som tjæreolien. Så den er vi gået tilbage til. På folden er Firebird mere end villig til at holde kløen nede. Det er en af årsagerne til den halve man.

Så har der været noget halthed. Faktisk et dårligt år hvad det angår. Først skvattede Tjara engang i marts måned og rev en nerve over til højre forben. Hun kunne ikke rides i tre måneder. Hun mistede sin gode form, og var allerede lidt for tyk inden hun kom på forårsfold.

Senere blev damen halt igen - på et andet ben. Denne gang så voldsomt, at dyrlæge Mads, som vi har set en del til i år, kom drønende. Så kunne hun igen ikke rides. Nu har hun så stået i tre uger  og været halt på det tredje ben. Det går bedre nu. Hun er rentgående, og kan skridtes i ca 20 minutter ad gangen.  Skal vi så regne med, at det var det?

Vi ved ikke hvorfor haltheden kommer. Det kan være et spark, det kan være, at hun er trådt forkert. Det er ikke til at sige. Hver gang hun er halt, kommer hun ud på den lille forfold. Her kan hun nusse med de andre heste hen over hegnet. Firebird har trofast stået på den anden side og holdt øje. Så glad var han, da vi forleden lukkede Tjara ud til ham og flokken igen.

Resultatet er ikke en fed - men en lettere overvægtig hest, som slet ikke har den fantastiske kondition, hun havde sidste år på samme tid. Dyret får - set med mine øjne - næsten intet at æde: opblødte roepiller med et dash af kraftfoder (ellers vil hun ikke æde roepillerne), en håndfuld gulerødder, vitaminer og hø hø hø.

Netop høet gik hen og blev et problem. Men det tog nogen tid, at identificere høet som årsagen til det hele. Pludselig hævede Tjaras bagben. Arne smed blev kontaktet - han er min 'før-dyrlæge-kontakt' - ham, der sorterer de dyreste, pinligste og mest hønemor-agtige henvendelser fra i forhold til dyrlægen.

"Det er høet", sagde Arne. "Det er for frisk. Hun kan ikke omsætte det. Giv hende noget mælkesyre, noget A38." Som sagt så gjort. Det skulle vel egentlig være meget nemt. Tjara er jo madglad og æder det meste. Bare IKKE A38. Først hældte jeg lidt over maden i krybben. Hun snusede til det, og vrængede på mulen af det. "Føj for den", sagde hun med hele sin hestekrop. Nå. Så tog jeg lidt i hænderne og forsøgte at made hende med det. Det kunne jo være, at det ikke var så slemt endda. Resultat: Både hesten og jeg var smurt ind i A38.

Så ringede jeg efter Dyrepasser-Bas. Han måtte da have en løsning. Han kom med en hjemmelavet indretning bestående af et stykke haveslange sat på en beholder til mejeriproduktet. Vi hældte en ½ liter A38 i beholderen, stak haveslangen i munden på Tjara, satte beholderen for munden og pustede fludiummet fra beholderen ned i slangen og ned i hestemaven. Det fungerede strålende. Hævelsen fortog sig. Men så snart Tjara så os med noget der lignede A38 og tvangsfodringsapparat, så vendte hun bagdelen til.

Nu nærmer vinteren sig. I samråd med Arne smed, tager vi, for første gang siden forfangenheden, forskoene af Tjara. Hovene vil have godt af det, siger Arne. Ellers bliver de for sprøde. Godt så, så står hun også bedre fast på glat underlag.
Hovene fejler ingenting. Der er ingen men af forfangenhed. Det handler kun om at styrke dem.

Rebecca og jeg har besluttet at lade hesteklipperen ligge i år.  Tjara har den lækreste vinterpels. Så hvis det på nogen måde fungerer i forhold til ridning og pelspleje, så går Tjara 'natura' i år. Ingen sure dækkener, intet der hæmmer bevægelserne.
Når foråret og fældningen kommer, så kan vi klippe hende i bund og befri hende for gammel vinterpels.

Der er lavet ormeprøver. Heller ingen orm denne gang. Der er vaccineret og raspet tænder. Så nu er vi klar.