Uge 31 Ferien er slut :-(

De tre sølle ferieuger jeg var bevilget, er forduftet ud i det blå. Hvad nåede jeg? Ingenting. Er begyndt på job i dag og er derfor lettere deprimeret. Men nu handler det ikke om selvterapi og klynk, men om Tjara.

Den Ædle Ganger var på ferie en uge blandt race-fæller i Søvind. Som tidligere skrevet, havde Marianne doneret et chokoladefarvet mittedække til Tjara. Så kunne Tjara nyde både dag og nat i det fri hvis hun ville. Hun havde nemlig adgang til løsdriftstalden, hvis hun skulle have brug for det, men kunne gå ud og ind som det passede hende. Det må være dejlig frihed, når man ellers står i boks i mange timer om dagen. Pensionsmutter var begejstret for Tjara: "Så sød og nem. Vil du sælge?" Sælge??? Nej! Men dejligt at Tjara får noget anerkendelse.

På Ponygården har der sommeren igennem været bøvl med at få hestene til at gå på fold sammen. Så har den ene sparket. Snart er det den anden, der sparker. Man har været så venlig at bygge en fold på folden til Tjara. Når hun går på de nedgræssede folde, som ingen andre går på lige nu, så kalder hun og okser rundt. Nu kan hun se andre, og får adgang til bedre græs.

I sidste uge havde vi hende vist på græs lige lidt på længe (5 timer) en dag. Hun havde ikke varmere hove end hun af og til har. Jeg tager hov-temperaturen dagligt og sammenligner med de andre heste, som også ofte har lune hove. Men hun havde antydningen af puls i forbenene for første gang siden hun var forfangen sidste forår. Der var ingen tegn på ubehag eller smerte hos hende. Jeg var nede i stalden lige før lukketid (kunne ikke dy mig). Da var der ikke puls. Dagen efter var hovene kolde og ingen puls. Men opdagelsen betyder, at vi stadig skal begrænse græstiden, og at selv om det går godt, er der stadig en tikkende sukkerbombe vi skal tage hensyn til. Efter det har regnet og der er godt med vækst i græsset, sætter vi Tjara på jordfold me noget hø at gnaske i en times tid, hvorefter hun kommer på græsfold en time til halvanden. Herefter bliver hun redet, så der bliver noget "sukkeromsætning".

Jeg glæder mig ikke til sommeren er forbi, men jeg glæder mig til at græsset går af vækst. Denne årstid snyder meget, fordi man har en tendens til at være mest opmærksom på forårsgræsset. Det er nærmest en videnskab at få det til at gå op i højere enhed. Men sådan er det altså, når en hest først har været forfangen.

Tjara havde smed forleden. hun havde tabt en sko, mens hun havde været på ferie. Skoene sad på den sprøde del af hoven, som viste at Tjara havde været forfangen. Nu er den del vokset ned og skåret væk og hovene ser normale ud igen.

I forhold til sommereksemen, så gnubber Tjara hale når hun står i boksen. Det har hun gjort nogle dage nu. Vi hælder tjæredråber i hale og man. Men hun har både hale og man intakt (endnu).

Vi har fået en ridesti på "det grønne område" ved Nørrestrand. Her kan vi både trave og galoppere, hvis der ikke er for mange hundeluftere i nærheden. Der er ikke anden trafik. Det er rigtig dejligt. Området ligger for enden af vores vej, så vi smutter gerne forbi vores have, hvor Tjara bliver sluppet løs. Vi håber med tiden, at ruten bliver længere, når de omkringboende har vænnet sig til os. Indtil videre er vi blevet vældig positivt modtaget.

Nede på det grønne område går noget langhåret og langhornet kødkvæg i en indhegning. Der er så hyggeligt. Da jeg red derhen, stoppede Tjara brat, da hun fik øje på køerne. Frys!! Hun stod musestille. Så gav hun sig til at græsse. Så vidste jeg at hun kommunikerede til køerne: "Jeg er ufarlig. jeg er græsæder og byttedyr ligesom jer." Ikke mere om den sag.

Vi var til Vikingetræf i Moesgård i søndags. Der deltog rigtig mange islandske heste i opvisning. Den ældste rytter var en kvinde på 85 år. Hun gav den gas. Det giver mod på mange års ridning endnu!