Uge 15 Skovtur

I går ringede Majbrit og spurgte om Tjara og jeg ville med hende og hingsten Galantus rundt om Bygholm Sø. Om vi ville!

Afsted et gik. Majbrit og Galantus hentede os ved stalden kl. 13.30. Galantus, som også kaldes Den Fede Gule, er ikke fed, men en smuk palomino med lang lys krøllet man. Han ligner noget fra en eventyrfilm. Og så er han blid og mild. Så vi turde godt sætte Tjara op i traileren til ham - på trods af foråret! det gik rigtig godt. Galantus trampede og vrinskede lidt. Tjara skulle lige snuse og se an - man er vel en dame.

På rastepladsen i skoven sadlede vi op. Jeg var lidt spændt på turen, da det var min første længere tur på Tjara i al slags trafik og med en hestemakker, som hun kun kendte fra køreturen.

De vrinskede da også noget ad hinanden mens vi sadlede op. Galantus var meget hingstet og synligt begejstret. Tjara begyndt at sjattisse og blinke. Så ingen tvivl om at de har et godt øje til hinanden. De burde egentlig have lov. Som Majbrit sagde, "Galantus er villig til at gøre en med-hest en tjeneste."

Men da vi drog derudaf var der ingen pjat eller ballade mellem de to. Og efter en minimal reaktion på de første par hvislende cyklister og løbere der overhalede, var der slet ingenting.

Vi valgte at skridte hele vejen - dels af hensyn til mine stakkels ben, dels af hensyn til det var første gang og lige efter oplevelsen med Rebecca, hvor Tjara ikke kunne stoppes.

8 kilometer er ruten. Dels på landevej, dels på skovstier i kuperet terræn. Er der noget skønnere? Da vi næsten var nået omkring søen, stoppede vi ved campingpladsen, hvor Majbrit gav is. Stående ved siden af hesten kunne jeg godt mærke mine ben. Men i dag, dagen efter, er det ikke så slemt. Jeg er ikke mælkesyreøm, men det murer noget i sener og ligamenter, som jo stadig lider under flere års overbelastning.

Sidste del af turen gik over broen ved Bygholm på den meget trafikerede hovedvej, Vejlevej. Ingen problemer. Det var en vidunderlig tur. Den første af mange.

Tilbage på Ponygården kl. 16.30 var der slet skjult misundelse "Årh, hvor fedt. Gid det var mig."

Det var en træt Tjara der blev sat i boks efter en hel dag ude i det dejlige vejr. Majbrit og jeg tog en belslutning om at tage til Mols Bjerge i nær fremtid.