Uge 17 - Forår

Det er perfekt ridetemperatur. 15 grader og klar luft. Ikke for varmt- ikke for koldt.

I lørdags var det også sådan. Så skulle der rides og jeg skulle prøve af om mine hofter kunne stå distancen efter at have kastet 2400 kr. efter en kiropraktor til shockwave behandling.

Vi er blevet spurgt om vi vil ride islændervallaken Djasni i form til salg denne sommer. Om vi vil! Genialt at vi flytter til Mosegården (på fredag) og Djasni kun bor ca. 2 km. derfra.

Djasni er trind, kan man vel godt kalde det. Og så er man sød. Rebecca sidder nærmest i spagat på ham. Jeg gyser. Mine ben ville falde af, og nok så meget shockwave terapi ville ikke kunne redde dem. Men han går godt, Djasni. Han tølter fint. Han er lidt uvant med omgivelserne fordi har ikke er redet i længere tid. Så bliver de jo lidt pivede. Men det skal nok komme igen.

For at vi kunne ride sammen så red Rebecca, den seje tøs, først Tjara til Tyrrestrup. En tur på en times tid. Imens sadlede jeg Djasni op. Da Rebecca og Tjara ankom, skulle Tjaras nye jeg lige beundres. "Uhhuu", sagde Anette, som jo kender Tjara fra den gang hun var opstaldet hos hende, "Hvor er hun smuk."

Så red vi ud - to fine ekvipager - en tyk på en tynd og en tynd på en tyk :-)

Min balance har lidt under ridepausen, så jeg indrømmer at jeg stod af og trak ned ad en bakke. Pivet? Ja. Jeg har redet ned ad noget der har været væsentligt stejlere. Men jeg kan ikke fjerne mit seneste styrt fra hukommelsen, som var kombinationen af stejl bakke + galop + frisk Tjara.
Gid man dog kunne slette harddisken på valgfri områder!

Men ellers gik det fint. Djasni og Tjara tullede afsted og fik skiftevis tryghed hos hinanden i det 'farlige' ukendte terræn. Og mine ben har stået distancen. Så der er håb for nogle rigtig gode rideture. Når Djasni er blevet lidt modigere, kan han sagtens ride til Mosegården og videre ud derfra.

Det var en træt Tjara og Rebecca, som kom tilbage til Ponygården den dag.

I går var der til gengæld energi på (igen). Jeg havde besluttet mig for at gå i haven. Haven bliver voldsomt forsømt (til naboernes fortrydelse) til fordel for heste og hunde og kajakroning (og almindelig dovenskab). Men ordnes lidt det skulle den. Hvad gør man så, når man ikke kan være alle steder på én gang? Man henter da hesten hjem i haven. Tjara har været i haven mange gange før.

Så hun blev sluppet løs. En halv time blev hun bevilget på grund af græsset. Først skulle hun have grime på så hun kunne fanges igen. Efter en vild jagt rundt i haven fik vi lokket grimen på hende ved at holde et æble ind i grimen så hun selv stak hovedet ind i den. Da hun så skulle tilbage på Ponygården gik jagten igen. Tjara ville ikke forlade den skønne buffet. Hun oksede afsted med det halve af græsplænen om ørerne, bukkede og slog bagud. Kom drønende om hjørnerne i fuld galop med én i hælene, opdagede at der stod jeg med en trillebør og ordnede bed. Skulle tage en kvik beslutning om hun ville stoppe for mig, løbe mig ned, løbe gennem bedet eller hoppe over bedet. Hun hoppede.....!

Til sidst fik Rebecca fat i Tjara, som syntes at det var en fest. Godt det ikke var mig der skulle ride hende tilbage til stalden - og så oven i købet uden sadel. Men Rebecca er kold. Afsted det gik med en hest der trippede afsted af bare iver. Ned over 'Det grønne område' i galop til klapsalver fra folk i haverne. Det er sejt. Det bliver nok ikke i dette liv jeg mestrer en galop uden sadel. Men mindre kan vel gøre det??